Brok (hernie) symptomer: knuden, typerne og de tegn, der betyder, at et brok skal have hjælp nu

En blød knude i lysken eller ved navlen, der bliver større, når du hoster? Her kan du se, hvordan et brok som regel føles, hvilken type det kan være, og hvornår det ikke kan vente.

Opdateret · Kilder

Kort svar

Hvad er symptomerne på brok (hernie)?

Det vigtigste symptom er en blød knude eller bule, oftest i lysken, ved navlen eller øverst på låret. Den bliver som regel større, når du hoster, presser eller står op, og mindre, når du ligger ned. Der kan være en murrende smerte eller en tung, trækkende fornemmelse. En hiatushernie (mellemgulvsbrok) giver halsbrand i stedet for en knude.

Sundhedsinformation, ikke lægelig rådgivning. Din læge kender hele dit forløb; spørg din læge om dit svar.

Side om side

Et almindeligt brok eller et indeklemt (afsnøret) brok

De fleste brok er ikke akutte, men et brok kan sætte sig fast og miste blodtilførslen. Her er de forskelle, der viser dig, hvilken slags du har med at gøre.

Det, du lægger mærke tilEt almindeligt brokEt indeklemt eller afsnøret brok
KnudenBlød, og bliver større, når du hoster, presser eller står opPludselig større, fast eller hård, og øm at røre ved
Når du ligger nedBliver som regel mindre eller går tilbageBliver ude og kan ikke skubbes tilbage
SmerterIngen, eller en murrende eller trækkende fornemmelse, der kommer og gårPludselige, meget stærke smerter i eller omkring knuden eller i maven, som ikke går væk
Huden over knudenSer normal udRød, mørkere eller en anden farve
Din maveFøles normalHævet eller oppustet, med kvalme eller opkast
Afføring og luftNormalDu kan ikke komme af med afføring eller luft (prutte)
FeberNejDer kan være høj feber
Hvad du skal gøreGå til din egen læge inden for de næste par ugerRing til dit lokale alarmnummer, eller tag på skadestuen eller akutmodtagelsen nu

Et lårbrok (femoralt brok), en lille knude øverst på låret, som er mest almindeligt hos kvinder over 50, bliver oftere indeklemt, og derfor bliver det som regel opereret kort efter, at det er fundet.

Tjekliste: symptomer på brok

Sæt kryds ved det, der passer på dig. Kortet viser, om dine symptomer passer med en brokknude, en hiatushernie eller begge dele, og markerer de tegn, der ikke kan vente. Intet bliver gemt eller sendt nogen steder hen.

Tjekliste: symptomer på brok

0 af 11 symptomer afkrydset

Tegn på en brokknude0/6
Tegn på hiatushernie0/5

Sæt kryds ved det, der passer på dig.

Tjeklisten samler dine symptomer i et mønster, du kan vise din læge. Den kan ikke stille diagnosen brok: det kan kun en lægeundersøgelse, nogle gange sammen med en scanning, og andre ting kan også give en knude eller halsbrand.

Hvad er et brok, og hvilke typer findes der?

Et brok (på lægesprog en hernie) er, når en del af et indre organ, for eksempel tarmen eller fedtvæv, presser sig ud gennem et svagt sted eller et hul i muskulaturen, som normalt holder det på plads. Det viser sig som en knude eller bule, der ofte kommer og går.

TypeHvorHvem får det oftest
Lyskebrok (inguinal)Lysken, nogle gange ned i pungenMænd: den mest almindelige type
Lårbrok (femoral)Øverst på låret, tæt ved lyskenKvinder over 50
Navlebrok (umbilical)NavlenBabyer, og voksne, der er overvægtige eller har været gravide flere gange
Arbrok (incisional)Gennem et gammelt operationsarPersoner, der er blevet opereret i maven
Hiatushernie (mellemgulvsbrok)Indvendigt, hvor mavesækken presser sig op i brystetPersoner over 50, gravide eller overvægtige

Lyskebrok er langt det mest almindelige: omkring 27 % af mænd og 3 % af kvinder får et på et tidspunkt i livet, og mænd har 8 til 10 gange større risiko end kvinder for at få et.

Hvad er symptomerne på brok?

De fleste brok giver en blød knude eller bule, som:

  • bliver større, når du hoster, nyser, presser, løfter eller står op længe
  • bliver mindre eller forsvinder, når du ligger ned, eller som forsigtigt kan skubbes tilbage
  • kan give en murrende, brændende eller tung, trækkende fornemmelse, eller slet ingen smerter

Efter type:

  • Lyskebrok: en bule i lysken, nogle gange helt ned i pungen, ofte med ubehag, der er værst sidst på dagen.
  • Lårbrok: en lille knude øverst på låret, cirka på størrelse med en vindrue, med en murrende smerte, der kommer og går, eller ubehag, når du går.
  • Navlebrok: en blød hævelse ved navlen, som regel uden smerter; voksne kan mærke ubehag, når de hoster eller presser.
  • Arbrok: en bule langs eller tæt ved et gammelt operationsar.
  • Hiatushernie: ingen knude. Mange har ingen symptomer; andre får halsbrand, sure opstød, oppustethed, bøvser, kvalme eller smerter eller besvær, når de synker.

Selv et stort brok gør ikke nødvendigvis ondt, og smerterne fortæller ikke, hvor alvorligt det er: det vigtige er, om knuden har ændret sig.

Hvornår er et brok akut?

Nogle gange sætter et brok sig fast (inkarcereret brok) og kan blokere tarmen, eller det bliver afsnøret (stranguleret), hvilket betyder, at blodtilførslen er lukket af. Et afsnøret brok kan være livstruende og skal opereres med det samme.

Ring til dit lokale alarmnummer, eller tag på skadestuen eller akutmodtagelsen nu, hvis du har et brok eller en ny knude, og:

  • du får pludselige, meget stærke smerter i eller omkring knuden eller i maven, som ikke går væk
  • knuden bliver fast, hård eller øm, eller pludselig bliver større
  • knuden kan ikke skubbes tilbage, når du ligger ned
  • huden over den bliver rød, mørk eller en anden farve
  • du har kvalme eller kaster op, eller ikke kan holde på maden
  • du ikke kan komme af med afføring eller luft, eller din mave er hævet
  • du har høj feber eller pludselig bliver forvirret

Kør ikke selv. Bed nogen om at køre dig, eller ring efter en ambulance. Prøv ikke at tvinge en hård, smertefuld knude tilbage.

Hvad giver brok, og hvem er i risiko?

Et brok opstår, når tryk inde i maven møder et svagt område i mavevæggens muskler. Det svage område kan være der fra fødslen eller udvikle sig med alderen. Risikoen er større ved:

  • tunge løft, eller et arbejde med mange løft, meget stående eller gående arbejde
  • at presse på toilettet på grund af forstoppelse
  • langvarig hoste, for eksempel fra rygning
  • overvægt eller graviditet, især flere graviditeter
  • stigende alder, og brok i familien
  • tidligere operationer i maven, også prostataoperationer
  • væske i maven (ascites), for eksempel ved leversygdom

Babyer får ofte navlebrok, fordi musklerne omkring navlen ikke har lukket sig endnu. Det lukker som regel af sig selv, inden barnet er 5 år. Lyskebrok hos babyer og børn, som er mere almindeligt hos for tidligt fødte, skal ses af en læge, fordi det ikke lukker af sig selv.

Hvordan bliver brok fundet og behandlet?

Diagnose. En læge kan som regel se det ved at undersøge knuden, ofte mens du står op og hoster. Hvis det ikke er tydeligt, kan en ultralydsscanning, en CT-scanning eller en MR-scanning (MRI) vise det.

Brok hos voksne forsvinder ikke af sig selv, men ikke alle skal opereres med det samme:

  • Afventende holdning (watchful waiting) kan passe til et lille lyskebrok, der giver få eller ingen symptomer, med regelmæssige kontroller.
  • Operation anbefales som regel, hvis brokket gør ondt, bliver større, påvirker din hverdag, eller er et lårbrok, fordi lårbrok oftere bliver indeklemt.

Operationen. Kirurgen skubber bulen tilbage og lukker det svage sted, ofte med et tyndt net (mesh), enten gennem ét større snit (åben operation) eller nogle få små snit (kikkertoperation). Den tager som regel 30 til 90 minutter, og mange kan tage hjem samme dag.

Efter operationen. Det tager som regel 4 til 6 uger at komme sig helt. De fleste er tilbage på arbejde efter 1 til 2 uger, eller op til 6 uger ved et arbejde med tunge løft, og bør undgå tunge løft i mindst 4 til 6 uger. Spørg din kirurg, hvornår du må køre bil. Et brok kan komme igen efter operationen, så følg de råd, du får.

Et støttebælte eller brokbind kan lette ubehaget for nogle, men det fjerner ikke brokket: spørg din læge, før du bruger et.

Hvad hjælper mod hiatushernie?

En hiatushernie kræver ofte ingen behandling, hvis den ikke giver problemer. Hvis du har halsbrand eller sure opstød, hjælper disse ændringer ofte:

  • spis mindre måltider oftere
  • spis ikke inden for 3 eller 4 timer, før du går i seng
  • hæv hovedenden af din seng med 10 til 20 cm
  • tab dig, hvis du er overvægtig, og undgå stramt tøj om livet
  • stop med at ryge, skær ned på alkohol, og undgå mad, der udløser symptomerne

På apoteket kan de foreslå medicin til kortvarig lindring, for eksempel syreneutraliserende midler (antacida) eller alginater. Hvis det ikke hjælper, kan en læge udskrive stærkere medicin, der nedsætter mavesyren. Operation kommer kun på tale, hvis anden behandling ikke har virket, og symptomerne stadig er meget slemme.

Gå til en læge samme dag, hvis du har svært ved at synke, bliver ved med at kaste op, kaster blod op, taber dig uden at prøve, eller har smerter øverst i maven.

Kan man forebygge brok?

Du kan ikke altid forebygge et brok, men du kan mindske risikoen og forhindre, at et brok bliver værre:

  • Løft rigtigt: bøj i knæene, hold byrden tæt ind til kroppen, og få hjælp til tunge ting.
  • Undgå at presse på toilettet: spis rigeligt med fibre, og drik nok væske, så afføringen er blød.
  • Gå til lægen med en hoste, der ikke bliver bedre eller bliver ved med at komme igen.
  • Hold en sund vægt, og vær aktiv: omkring 150 minutter moderat fysisk aktivitet om ugen.
  • Stop med at ryge, hvilket også hjælper på hoste og på helingen efter en operation.

Hvis du allerede har et brok, så spørg din læge, hvilke aktiviteter der er sikre, indtil det er opereret.

Hvornår skal du til læge

Bestil en tid

  • Du opdager en ny knude eller bule i lysken, ved navlen, på låret eller ved et ar, også selvom den ikke gør ondt.
  • En brokknude bliver større, gør mere ondt eller er sværere at skubbe tilbage: gå til din egen læge inden for få dage.
  • En lille knude øverst på låret, især hos en kvinde over 50: gå snart til din egen læge, da lårbrok oftere bliver indeklemt.
  • Et navlebrok hos et barn, der stadig er der, når barnet er 5 år, eller enhver knude i lysken hos en baby eller et barn.
  • Halsbrand eller sure opstød, der varer mere end 3 uger, er meget slemme eller ikke bliver bedre med håndkøbsmedicin fra apoteket.

Få akut hjælp nu (ring til dit lokale alarmnummer), hvis nogen med et brok eller en ny knude har:

  • pludselige, meget stærke smerter i eller omkring knuden eller i maven, som ikke går væk
  • en knude, der er blevet fast, øm, rød eller mørkere, eller ikke kan skubbes tilbage
  • opkast, eller ikke kan komme af med afføring eller luft
  • høj feber eller pludselig forvirring

De fleste brok er ikke akutte og kan klares med en planlagt operation. Et indeklemt brok er noget andet: det skal opereres hurtigt. Vent ikke på, at smerterne går over, tving ikke knuden tilbage, og kør ikke selv.

Har du fundet en knude og ved ikke, hvad det er? Tal det igennem.

Saluvo lytter til dine symptomer med dine egne ord og på dit eget sprog, tjekker først for faresignaler og fortæller dig, hvilken læge du skal gå til, og hvor hurtigt. Den kan også hjælpe dig med at forberede spørgsmål til din kirurg.

Spørg om mine symptomer

Gratis at komme i gang. Beskriv, hvordan du har det, med dine egne ord og på dit eget sprog.

Spørgsmål, folk stiller

  • Som regel som en blød knude, du kan se eller mærke, ofte i lysken eller ved navlen. Den bliver større, når du hoster, presser eller står op, og mindre, når du ligger ned. Nogle mærker en murrende, brændende eller tung, trækkende fornemmelse; andre mærker slet ingenting.

  • Kvinder får de samme slags knuder, men lårbrok og navlebrok er forholdsvis mere almindelige hos kvinder. Et lårbrok er en lille knude øverst på låret, ofte hos kvinder over 50, og det bliver oftere indeklemt, så det bør snart undersøges af en læge.

  • Oftest et lyskebrok: en bule i lysken, der kan gå ned i pungen, med en murrende eller tung fornemmelse, der er værre, når du har stået op eller løftet, eller sidst på dagen. Omkring 27 % af mænd får et lyskebrok på et tidspunkt.

  • Hos voksne nej: det svage sted i muskulaturen bliver ved med at være der. Små brok, der giver få eller ingen symptomer, kan nogle gange holdes øje med i stedet for at blive opereret. Hos babyer lukker navlebrok som regel af sig selv, inden barnet er 5 år.

  • Som regel ikke med det samme, men det kan blive indeklemt (afsnøret) og miste blodtilførslen, og det er akut. Pludselige, meget stærke smerter, en knude, der bliver hård, øm eller misfarvet eller ikke vil gå tilbage, opkast, eller hvis du ikke kan komme af med afføring eller luft, kræver akut hjælp nu.

  • Nej. Et lille lyskebrok med få symptomer kan holdes øje med ved regelmæssige kontroller, og en hiatushernie bliver ofte behandlet med ændringer i livsstilen og medicin. Operation anbefales som regel ved brok, der gør ondt eller vokser, og ved lårbrok, fordi de oftere bliver indeklemt.

  • Det tager som regel 4 til 6 uger at komme sig helt. De fleste er tilbage på arbejde efter 1 til 2 uger, eller op til 6 uger, hvis arbejdet indebærer tunge løft, og undgår tunge løft i mindst 4 til 6 uger. Din kirurg fortæller dig, hvornår du må køre bil.

  • Mange har ingen. Når der er symptomer, er det som regel dem, man kender fra sure opstød: halsbrand, mad eller syre, der kommer op igen, oppustethed, bøvser, kvalme og nogle gange smerter eller besvær, når man synker. Besvær med at synke, blodigt opkast eller vægttab kræver en læge samme dag.

  • Mange brok går tilbage af sig selv, når du ligger ned, og en læge kan vise dig, hvordan du forsigtigt kan skubbe det på plads. Tving aldrig en knude tilbage, hvis den er hård, smertefuld eller misfarvet: det kan være et indeklemt brok, som kræver akut behandling.

  • Tunge løft og at presse øger trykket inde i maven og kan presse væv ud gennem et svagt sted, så de kan udløse et brok eller gøre et brok større. Løft med bøjede knæ og byrden tæt ind til kroppen, få hjælp til tunge ting, og spørg din læge, hvilke aktiviteter der er sikre, hvis du allerede har et brok.

  • Et støttebælte eller brokbind kan lette ubehaget for nogle, men det lukker ikke det svage sted og forhindrer ikke, at et brok bliver indeklemt. Spørg din læge, før du bruger et, og lad det ikke udsætte, at du får et brok, der vokser eller gør ondt, undersøgt.

  • Som regel ved at undersøge knuden, ofte mens du står op og hoster. Hvis det ikke er tydeligt, kan en ultralydsscanning, en CT-scanning eller en MR-scanning (MRI) bekræfte det. En hiatushernie bliver nogle gange fundet ved undersøgelser for halsbrand eller synkeproblemer.

Blog

Kilder

  1. NHS: Hernia
  2. NHS: Inguinal hernia repair
  3. NHS: Femoral hernia repair
  4. NHS: Umbilical hernia repair
  5. NHS: Hiatus hernia
  6. NIDDK: Inguinal hernia
  7. MedlinePlus: Hernia

Opdateret . Sundhedsinformation, ikke lægelig rådgivning. Din læge kender hele dit forløb; spørg din læge om dit svar.