Blodtælling (CBC): normalværdier og hvad dine blodtal betyder

CBC er en forkortelse for complete blood count, på dansk en fuld blodtælling eller en hæmatologisk blodprøve. Du kan også se den kaldt FBC (full blood count) eller hæmogram. Det er én blodprøve, der tæller og måler de tre slags celler i dit blod:

• Røde blodlegemer, som bærer ilt ved hjælp af hæmoglobin (det, mange kalder blodprocent). Svaret viser hæmoglobin, antal røde blodlegemer, hæmatokrit (EVF) og de røde blodlegemers indeks (MCV, MCH, MCHC, RDW).
• Hvide blodlegemer (leukocytter), som bekæmper infektioner. Det samlede antal (WBC) og differentialtællingen, som deler dem op i fem typer.
• Blodplader (trombocytter), som hjælper blodet med at størkne.

Lægen bestiller prøven ved almindelige helbredstjek, når du er træt, har feber, en infektion, blå mærker eller blødninger, før en operation, og for at følge sygdomme eller medicin, der påvirker blodet. Nogle svar viser også sænkningsreaktion (SR). Den er ikke en del af blodtællingen, men tages ofte samtidig.

Lavt hæmoglobin betyder blodmangel (anæmi). WHO bruger grænserne under 13 g/dL hos mænd og under 12 hos kvinder; under graviditet er grænsen under 11 i første og tredje trimester og under 10,5 i andet, hvor blodet naturligt bliver mere fortyndet. Blodmangel kan give træthed, åndenød, hurtig puls, bleg hud, svimmelhed og hovedpine.

MCV (de røde blodlegemers størrelse) peger på årsagen:

• Små røde blodlegemer (lavt MCV): oftest jernmangel, på grund af kraftige menstruationer, graviditet, kost med lidt jern eller langsom blødning fra mave-tarm-kanalen. Thalassæmi-anlæg, som er almindeligt i Sydasien, Middelhavsområdet og Mellemøsten, giver også små blodlegemer, ofte med normalt eller højt antal røde blodlegemer.
• Store røde blodlegemer (højt MCV): mangel på B12-vitamin eller folat, fast alkoholforbrug, lavt stofskifte, leversygdom eller visse typer medicin.
• Røde blodlegemer af normal størrelse: langvarig sygdom, nyresygdom, nyligt blodtab eller flere årsager på én gang.

Højt hæmoglobin eller hæmatokrit skyldes oftest væskemangel, rygning eller at man bor i stor højde. Sjældnere skyldes det lunge- eller hjertesygdom eller en knoglemarvssygdom (polycytæmi).

Et højt antal hvide blodlegemer (over cirka 11.000 pr. µL) betyder som regel, at kroppen bekæmper noget: en bakteriel infektion (ofte høje neutrofile), betændelse, en skade eller operation, stress eller binyrebarkhormon (steroider). Tallet stiger også lidt under graviditet og hos rygere. Meget høje tal eller umodne celler (blaster) på svaret skal hurtigt vurderes af en læge, da det i sjældne tilfælde kan betyde blodkræft som leukæmi.

Et lavt antal hvide blodlegemer (under cirka 4.000 pr. µL) er almindeligt i en kort periode ved virusinfektioner. Det kan også skyldes visse typer medicin (blandt andet kemoterapi og nogle former for antibiotika, medicin mod for højt stofskifte og psykiatrisk medicin), mangel på B12 eller folat, autoimmune sygdomme og i sjældne tilfælde problemer med knoglemarven. Et lavt antal neutrofile øger risikoen for infektion, og sammen med feber kan det haste.

Høje eosinofile betyder oftest allergi, astma, eksem eller ormeinfektioner, som er almindelige i mange lande.

Lave blodplader (trombocytopeni), under cirka 150.000 pr. µL, er almindeligt ved virusfeber, især denguefeber. Det kan også skyldes visse typer medicin, stort alkoholforbrug, leversygdom, forstørret milt, graviditet og immunsygdomme (ITP). Blodpladerne kan klumpe sammen i prøveglasset, så tallet ser falsk lavt ud. Derfor gentages et uventet svar ofte.

Ved denguefeber falder blodpladerne ofte kraftigt omkring dag 3 til 7 af feberen, når feberen aftager. Det er den kritiske fase, hvor lægerne holder nøje øje med advarselstegn: stærke mavesmerter, gentagne opkastninger, blødning fra tandkød eller næse, blod i opkast eller afføring, uro eller usædvanlig døsighed. Tallet alene afgør ikke behandlingen; hvordan du har det, betyder mere. Tag ikke acetylsalicylsyre eller ibuprofen mod feber, der kan være denguefeber; spørg en læge eller på apoteket, hvad der er sikkert.

Høje blodplader (trombocytose), over cirka 450.000 pr. µL, kommer som regel efter jernmangel, infektion eller betændelse, en operation eller fjernelse af milten. I sjældne tilfælde skyldes de en knoglemarvssygdom, som lægen undersøger for, hvis tallet bliver ved med at være højt.

• Det er en lille blodprøve fra en blodåre (eller et stik i hælen eller fingeren hos babyer). Du behøver ikke at faste før en blodtælling, medmindre andre prøver ved samme besøg kræver det.
• Svaret kommer som regel samme dag, ofte inden for få timer.
• Drik som normalt: væskemangel kan få hæmoglobin og hæmatokrit til at se højere ud.
• Fortæl laboratoriet om nylig sygdom, graviditet og den medicin, du tager, da det kan påvirke tallene.
• Hvis noget er unormalt, ser lægen ofte på en blodudstrygning (cellerne i mikroskop) eller gentager prøven.

• Se på helheden. Én værdi lige uden for normalområdet, mens alt andet er normalt og du ikke har symptomer, er almindeligt og betyder ofte ingenting.
• Få prøven taget igen efter sygdom. Forkølelse og andre infektioner kan påvirke hvide blodlegemer og blodplader i et par uger.
• Ved blodmangel skal årsagen findes, ikke kun behandles: jerntal (ferritin), B12 og folat er de sædvanlige næste prøver.
• Tilskud af jern, B12 og folat er din læges beslutning. Tager du jern uden en prøve, kan det skjule en årsag, der skal findes, og for meget jern er skadeligt.
• Spis for et sundt blod: jern (linser, bønner, grønne bladgrøntsager, kød, fisk, æg, berigede morgenmadsprodukter) sammen med C-vitamin, og B12 fra mejeriprodukter, æg, fisk eller berigede fødevarer, hvis du er vegetar eller veganer.