Langtidsblodsukker (HbA1c): normalværdier, skema og hvad dit tal betyder

HbA1c står for glykeret hæmoglobin, på dansk som regel kaldt langtidsblodsukker (du kan også se glykosyleret hæmoglobin eller A1C). Hæmoglobin er det protein i de røde blodlegemer, der bærer ilt. Sukker i blodet hæfter sig til det, og jo mere sukker der har været, jo mere af dit hæmoglobin bliver dækket.

Røde blodlegemer lever i cirka tre måneder, så HbA1c afspejler dit gennemsnitlige blodsukker over de seneste to til tre måneder, hvor den sidste måned tæller mest. Derfor er tallet stabilt: én sød middag eller én stresset morgen flytter det næsten ikke, og du behøver ikke at faste før prøven.

Læger bruger prøven på tre måder: til at finde diabetes og prædiabetes, til at se, hvor godt diabetesbehandlingen virker, og til at vurdere risikoen for følgesygdomme over tid.

Dit HbA1c kan omregnes til et estimeret gennemsnitligt blodsukker (eAG), altså det tal, et blodsukkerapparat ville vise i gennemsnit, hvis du målte døgnet rundt. Omregningen kommer fra ADAG-studiet (Nathan og kolleger, Diabetes Care, 2008).

Tallet er et gennemsnit. To personer med samme HbA1c kan have meget forskellige dage: den ene stabil, den anden svingende mellem højt og lavt. Bruger du et blodsukkerapparat eller en sensor, fortæller de målinger resten af historien.

5,7 % til 6,4 % (prædiabetes). Dit blodsukker har ligget højere end normalt, men ikke i diabetesområdet. Det er almindeligt, giver som regel ingen symptomer, og det er det bedste tidspunkt at handle på: i det amerikanske Diabetes Prevention Program fik folk, der tabte cirka 7 % af deres vægt og holdt sig aktive, mere end halveret deres risiko for at få type 2-diabetes.

6,5 % eller derover (diabetesområdet). Ét resultat her er ikke en diagnose i sig selv. Medmindre du har tydelige symptomer på højt blodsukker, gentager lægen HbA1c eller måler fasteblodsukker eller laver en glukosebelastning for at bekræfte det.

Har du allerede diabetes? Stiger tallet over dit mål, betyder det som regel, at planen skal ses efter: medicin, mad, motion, søvn, stress og andre sygdomme kan alle trække det op. Tag tallet med til den læge, der behandler din diabetes, i stedet for selv at ændre noget.

HbA1c kan også vise højere end dit reelle gennemsnit ved blodmangel på grund af jernmangel, mangel på B12-vitamin eller folat, fremskreden nyresygdom eller efter fjernelse af milten.

For de fleste uden diabetes er et resultat i den lave del af normalområdet simpelthen gode nyheder.

Tallet kan vise lavere end dit reelle gennemsnit, når de røde blodlegemer udskiftes hurtigere end normalt: efter et stort blodtab eller en blodtransfusion, ved nogle former for blodmangel, i anden halvdel af en graviditet, ved fremskreden nyresygdom, der behandles med erytropoietin (EPO), eller ved nogle leversygdomme. Nogle hæmoglobinvarianter (for eksempel seglcelleanlæg eller HbE, som er almindeligt i Syd- og Sydøstasien) kan få nogle målemetoder til at vise for lavt eller for højt.

Hvis du tager insulin eller blodsukkersænkende tabletter, og dit HbA1c er meget lavt, kan det betyde, at du ofte har lavt blodsukker (hypo). Så er det værd at ringe til din læge, især hvis du har haft anfald, hvor du har rystet, svedt eller været forvirret.

Fordi HbA1c afhænger af de røde blodlegemer, bruger lægen i stedet blodsukkerprøver (fasteblodsukker, glukosebelastning eller fruktosamin), når:

• du er gravid, især ved graviditetsdiabetes, som undersøges med en glukosebelastning
• du for nylig har mistet meget blod eller fået en blodtransfusion
• du har blodmangel, en hæmoglobinvariant eller fremskreden nyre- eller leversygdom
• type 1-diabetes måske er ved at opstå hurtigt, ofte hos et barn eller en ung voksen med tørst og vægttab, hvor det ikke er sikkert at vente tre måneder på, at HbA1c følger med

• Du behøver ikke at faste. Du kan spise og drikke som normalt.
• Det er en lille blodprøve fra en blodåre i armen eller et stik i fingeren hos nogle læger og klinikker.
• Svaret kommer som regel samme dag eller inden for en til to dage.
• Fortæl laboratoriet eller din læge, hvis du er gravid, har blodmangel eller nyresygdom eller har fået en blodtransfusion eller haft en kraftig blødning inden for de seneste tre måneder.

Dette er de sædvanlige intervaller i ADA's retningslinjer (Standards of Care):

• Normalt resultat, ingen diabetes: voksne undersøges fra 35-årsalderen, eller tidligere ved overvægt og andre risikofaktorer, og hvert tredje år, hvis resultatet forbliver normalt.
• Prædiabetes: én gang om året.
• Diabetes, på målet: mindst to gange om året.
• Diabetes, behandlingen er lige blevet ændret eller tallet er over målet: cirka hver tredje måned.

HbA1c ændrer sig langsomt, så giv enhver ændring to til tre måneder til at vise sig.

• Bevæg dig mere. Cirka 150 minutter om ugen med rask gang eller lignende, fordelt over de fleste dage, plus lidt styrketræning.
• Byt sukkerholdige drikke og hvide kulhydrater (sødet te, juice, hvidt brød, store portioner ris) ud med vand, grøntsager, bælgfrugter og fuldkorn.
• Tab dig lidt, hvis du har ekstra kilo. Allerede et vægttab på 5 % til 7 % af kropsvægten gør en målbar forskel.
• Søvn og stress tæller også. For lidt søvn og langvarig stress hæver begge blodsukkeret.
• Medicin er din læges beslutning. Mange har brug for det, og det er ikke et nederlag. Start, stop eller ændr aldrig diabetesmedicin uden din læge.