Kreatinin blodprøve: normalområde, højt kreatinin og hvad dit nyretal betyder

Kreatinin er et affaldsstof, der dannes, når musklerne bruger energi. Det dannes i et ret jævnt tempo, føres rundt med blodet og filtreres ud i urinen af nyrerne.

Fordi kroppen danner det jævnt, og nyrerne fjerner det, er niveauet i blodet en god daglig rettesnor for, hvor godt nyrerne filtrerer. Når filtreringen går langsommere, hober kreatinin sig op, og tallet stiger.

Blodprøven kaldes ofte kreatinin i serum eller P-kreatinin, og i daglig tale tales der om nyretal. Den indgår i en nyrefunktionsprøve (på engelsk KFT eller RFT) sammen med karbamid (urinstof), BUN, natrium og kalium. Der findes også en prøve for kreatinin i urinen, som som regel bruges til at regne forholdet mellem albumin og kreatinin i urinen ud. Den ser efter, om der siver protein ud i urinen.

Kreatinin alene afhænger af din muskelmasse, alder og køn, så det samme tal kan være normalt for én person og højt for en anden. Derfor omregner laboratorierne det til en eGFR: et skøn over, hvor mange milliliter blod nyrerne filtrerer hvert minut, justeret til en standard kropsstørrelse.

De fleste laboratorier bruger nu CKD-EPI 2021-ligningen, som bruger kreatinin, alder og køn (og ikke længere etnicitet). En eGFR på 90 eller mere er normal. 60 til 89 kan være normalt for en ældre voksen. Under 60 i tre måneder eller mere er kronisk nyresygdom.

eGFR er mindre præcis, hvis du har meget stor eller meget lille muskelmasse, er gravid, har fået amputeret en legemsdel, spiser strengt vegetarisk eller meget proteinrigt, eller hvis din nyrefunktion ændrer sig hurtigt. Lægen kan så også bruge en cystatin C-prøve.

Et svar over laboratoriets normalområde kan skyldes ting, der ikke har noget med nyresygdom at gøre:

• Væskemangel: at man ikke drikker nok, varme, opkast eller diarré
• Mange muskler, hård træning dagen eller to før prøven, eller kreatintilskud
• Et stort måltid tilberedt kød i timerne før prøven
• Visse lægemidler, bl.a. nogle smertestillende (NSAID som ibuprofen), nogle blodtryksmidler og nogle antibiotika. Stop aldrig selv med et ordineret lægemiddel. Spørg den læge, der har ordineret det.

Det kan også betyde, at nyrerne filtrerer mindre:

• Akut nyreskade: et pludseligt fald, ofte med væskemangel, en alvorlig infektion eller en blokering
• Kronisk nyresygdom: et langsomt fald, oftest efter mange års diabetes eller forhøjet blodtryk
• En blokering i urinvejene, fx en forstørret prostata eller nyresten

Lægen tager som regel prøven om, ser på din eGFR og sammenligner med tidligere svar. Et stabilt svar er noget helt andet end et, der stiger hurtigt.

Lavt kreatinin er sjældent noget at bekymre sig om. Det afspejler som regel mindre muskelmasse: hos ældre, personer med en spinkel kropsbygning, efter lang tids sygdom eller vægttab eller ved en overvejende plantebaseret kost.

Det er også normalt, at det falder under graviditet, fordi nyrerne filtrerer mere. Meget lave værdier kan hænge sammen med dårlig ernæring, svær leversygdom eller sygdomme, hvor musklerne svinder, og det undersøger lægen, hvis der er andre tegn.

Én faldgrube: ved lille muskelmasse kan et kreatinin, der ser "normalt" ud, skjule nedsat nyrefunktion. Det er en af grundene til, at eGFR og nogle gange en cystatin C-prøve bruges.

• Det er en lille blodprøve fra en blodåre. Du behøver som regel ikke faste, medmindre andre prøver ved samme besøg kræver det.
• Undgå hård træning dagen før og et stort måltid tilberedt kød aftenen før, da begge kan hæve svaret.
• Drik som normalt. Væskemangel kan presse kreatinin op.
• Fortæl laboratoriet eller din læge om kreatintilskud, lægemidler, du tager, og om du er gravid.
• Svaret kommer som regel samme dag. Mange prøvesvar viser eGFR, karbamid og BUN ved siden af.

Kreatinin indgår i de fleste almindelige helbredstjek. Det tjekkes oftere, hvis du har:

• Diabetes eller forhøjet blodtryk: mindst en gang om året sammen med en urinprøve for albumin, fordi det er de to hyppigste årsager til nyresygdom
• Kronisk nyresygdom: fra en gang om året til med få måneders mellemrum, afhængigt af stadiet
• Lægemidler, der påvirker nyrerne: når du starter på dem, og med de mellemrum, din læge fastsætter
• Hjertesygdom, nyresygdom i familien, eller hvis du er over 60 år

• Hold blodtryk og blodsukker inden for dine mål. De to betyder mest for nyrernes sundhed på lang sigt.
• Drik nok vand efter klima og aktivitet, medmindre din læge har bedt dig begrænse væsken.
• Vær forsigtig med smertestillende. Brug kun NSAID som ibuprofen efter anvisning, og spørg på apoteket, hvis du tager dem ofte.
• Skær ned på salt og meget salte færdigvarer. Det hjælper både blodtryk og nyrer.
• Lad være med at ryge, hold dig aktiv, og hold en sund vægt.
• Spørg før kosttilskud eller naturlægemidler, især hvis din eGFR er lav.
• Lægemidler og kostændringer ved nyresygdom er din læges beslutning. Nogle lægemidler skal gives i lavere dosis, når nyrefunktionen er nedsat, så fortæl altid læger og apotek, hvad din eGFR er.