Kolesteroltal (lipidprofil): normalværdier for kolesterol, HDL, LDL og triglycerid

En lipidprofil (også kaldt kolesterolprøve, lipidstatus eller bare kolesteroltal) måler de fedtstoffer i dit blod, der har betydning for hjertet og blodårerne:

• Totalkolesterol: alt kolesterol tilsammen
• LDL-kolesterol: den "dårlige" type, der ophobes inde i blodårernes vægge som åreforkalkning (plak)
• HDL-kolesterol: den "gode" type, der fører overskydende kolesterol tilbage til leveren
• Triglycerid: fedt fra mad og alkohol, der gemmes som energi
• Ofte også VLDL, non-HDL-kolesterol og forholdet mellem totalkolesterol og HDL, som regnes ud fra de andre

Kolesterol er ikke dårligt i sig selv: kroppen har brug for det til celler og hormoner. Problemet er for meget LDL i for lang tid, som gør blodårerne snævrere og øger risikoen for blodprop i hjertet og slagtilfælde. Den risiko bygger sig stille op over mange år, og derfor er prøven vigtig, også når du har det godt.

LDL-kolesterol (det "dårlige") er det tal, lægen holder mest øje med. Jo lavere dit LDL er, jo lavere er din risiko, og for de fleste findes der ikke et niveau, der er "for lavt". Har du allerede hjertesygdom, diabetes eller andre stærke risikofaktorer, sigter lægen som regel efter under 70 mg/dL (1,8 mmol/L), og nogle retningslinjer går ned til under 55 ved den højeste risiko.

HDL-kolesterol (det "gode") hjælper med at fjerne kolesterol fra blodårerne. Lavt HDL (under 40 hos mænd, under 50 hos kvinder) øger risikoen og hænger ofte sammen med højt triglycerid, overvægt, rygning eller for lidt bevægelse. Det er ikke vist, at det beskytter hjertet at hæve HDL med tabletter; ændringer i livsstilen, der hæver det, hjælper derimod.

VLDL transporterer triglycerid. Laboratorier beregner det som regel som triglycerid divideret med 5 (i mg/dL), så et højt VLDL betyder mest af alt højt triglycerid.

Non-HDL-kolesterol (totalkolesterol minus HDL) lægger alle de typer kolesterol sammen, der kan tilstoppe blodårerne. Det er især nyttigt, når triglycerid er højt, eller når prøven ikke er taget fastende.

Næsten aldrig. Højt kolesterol gør ikke ondt og giver som regel ingen tegn, før det har gjort en blodåre så snæver, at det giver brystsmerter, en blodprop i hjertet eller et slagtilfælde. Derfor er en blodprøve den eneste måde at vide det på.

Sjældne synlige tegn, mest hos folk med meget højt arveligt kolesterol, er gullige aflejringer på øjenlågene (xanthelasma) eller over senerne og en bleg ring om den farvede del af øjet før 45-årsalderen. Hvis du bemærker dem, så bed din læge om en kolesterolprøve.

Højt LDL- eller totalkolesterol skyldes oftest en blanding af gener og livsstil: mad med meget mættet fedt og transfedt, overvægt, for lidt bevægelse og rygning. Det kan også hæves af lavt stofskifte, nyresygdom, visse typer medicin og graviditet. Et LDL på 190 mg/dL eller mere, især hvis der er tidlige blodpropper i hjertet i familien, tyder på familiær hyperkolesterolæmi, en arvelig tilstand, der kræver behandling, og hvor nære slægtninge bør undersøges.

Højt triglycerid hænger som regel sammen med overvægt, type 2-diabetes eller højt blodsukker, fast alkoholforbrug, sukkerholdige drikke og hvide kulhydrater, lavt stofskifte eller nyresygdom. Meget højt triglycerid, 500 mg/dL eller mere, øger risikoen for akut bugspytkirtelbetændelse (pankreatitis), en smertefuld betændelse i bugspytkirtlen, og kræver hurtig behandling.

Lægen vurderer ikke kolesterol alene. Tallene kombineres med din alder, dit blodtryk, dit blodsukker, om du ryger, og sygdomme i familien for at vurdere din risiko over 10 år, og ud fra det besluttes behandlingen.

• Det er en lille blodprøve fra en blodåre eller nogle gange et stik i fingeren.
• Faste: mange retningslinjer accepterer nu en prøve, der ikke er taget fastende, ved almindelige tjek. Din læge eller laboratoriet kan stadig bede dig om at faste i 9 til 12 timer (vand er fint), især hvis dit triglycerid har været højt før, eller hvis der tages andre fasteprøver samtidig.
• Undgå alkohol i 24 timer og et usædvanligt tungt, fedt måltid aftenen før.
• Tag din sædvanlige medicin, medmindre du får andet at vide, og fortæl laboratoriet om den.
• Nylig sygdom, en operation eller en stor ændring i vægten kan påvirke resultaterne i nogle uger.

• Raske voksne: hvert 4. til 6. år fra cirka 20-årsalderen, oftere ved risikofaktorer.
• Diabetes, forhøjet blodtryk, rygning, tidlig hjertesygdom i familien eller overvægt: som regel hvert år eller efter lægens råd.
• Børn: én gang mellem 9 og 11 år og igen mellem 17 og 21 år, tidligere hvis højt kolesterol ligger i familien.
• Efter start eller ændring af kolesterolsænkende medicin: cirka 4 til 12 uger efter, derefter hver 3. til 12. måned.

• Spis flere opløselige kostfibre: havre, byg, bønner, linser, æbler og loppefrøskaller hjælper med at sænke LDL.
• Byt mættet fedt ud med umættet: mindre smør, ghee, fedt rødt kød og fede mejeriprodukter; mere oliven-, raps- eller jordnøddeolie, nødder, kerner og fisk.
• Skær ned på transfedt og hvide kulhydrater: friturestegte snacks, kager og wienerbrød, slik, hvidt brød og sukkerholdige drikke hæver LDL og triglycerid.
• Bevæg dig de fleste dage: cirka 150 minutter om ugen med rask aktivitet sænker triglycerid og hæver HDL.
• Tab dig lidt, hvis du har ekstra kilo, stop med at ryge, og begræns alkohol, som hæver triglycerid.
• Kolesterolsænkende medicin er din læges beslutning. Statiner og anden medicin forebygger blodpropper i hjertet og slagtilfælde for mange. Start, stop eller ændr dem aldrig på egen hånd, og fortæl din læge om muskelsmerter eller andre bivirkninger.