Symptomer på nyresygdom: tegnene på nyreskade og de prøver, der finder den

Du har to nyrer, hver på størrelse med en knyttet hånd, under ribbenene på hver side af rygsøjlen. Hvert minut filtrerer de dit blod og fjerner affaldsstoffer og overskydende vand som urin. De holder også dine salte og mineraler i balance, hjælper med at styre blodtrykket, hjælper med at danne røde blodlegemer og holder knoglerne stærke.

Kronisk nyresygdom (CKD) betyder, at nyrerne er skadede og filtrerer dårligere, end de skal, i tre måneder eller længere. Det er almindeligt, især med alderen, og det er hyppigere hos mennesker med sydasiatisk eller afrikansk baggrund.

Nyrerne har en stor reservekapacitet, så de kan miste meget af deres funktion, før du mærker noget. National Kidney Foundation anslår, at kun omkring 1 ud af 10 med CKD ved, at de har det. Derfor er det prøver og ikke symptomer, der som regel finder nyresygdom.

I starten: som regel slet ingenting. Det første fingerpeg er ofte en rutineblodprøve eller urinprøve, der er taget af en anden grund. Nogle bemærker skummende urin, hævede øjne eller at de tisser mere om natten, hvilket kan være tidlige tegn på, at der siver protein ud, eller at nyrerne koncentrerer urinen dårligere.

Senere, når funktionen falder:

• Tegn fra væske: hævede ankler, fødder eller hænder, hævede øjne, åndenød
• Tegn fra urinen: tisser mere, især om natten, blod i urinen, skummende urin
• Tegn på ophobning af affaldsstoffer: træthed, kløende eller tør hud, dårlig appetit og vægttab, kvalme, muskelkramper, svært ved at sove, dårlig koncentration, hovedpine
• Hos mænd: rejsningsproblemer. Hos kvinder: menstruationen kan blive uregelmæssig eller stoppe ved fremskreden sygdom.

Når nyrerne svigter (stadie 5): bliver symptomerne kraftigere, og der kan blive brug for dialyse eller en transplantation. Ifølge tal fra NHS sker det kun for omkring 2 ud af 100 med CKD; de fleste klarer sig med medicin og kontroller.

Akut nyreskade (AKI) er noget andet: den opstår over timer eller dage, ofte under en anden sygdom. Tegnene er bl.a. at du tisser meget mindre end normalt, er meget tørstig, har kvalme eller kaster op, hævede ben, forvirring eller døsighed og åndenød, når du ligger ned. Akut nyreskade kræver en læge samme dag.

Som regel ikke. Kronisk nyresygdom er næsten altid smertefri, og det er en af grundene til, at den ikke bliver opdaget.

Smerter fra nyrerne mærkes i siden eller ryggen, lige under ribbenene, og har som regel en anden årsag:

• Nyrebækkenbetændelse: smerter i siden eller ryggen med feber, kulderystelser, kvalme og ofte svie, når du tisser. Det kræver en læge samme dag.
• Nyresten: voldsomme, krampeagtige smerter, der kommer i bølger, fra ryggen eller siden ned mod lysken, nogle gange med blod i urinen.

De fleste smerter i lænden kommer fra muskler og led, ikke fra nyrerne. Rygsmerter alene, uden feber og uden ændringer i urinen, er sjældent et nyreproblem.

• Diabetes: højt blodsukker skader nyrernes små filtre. Det er en af de to hyppigste årsager.
• Forhøjet blodtryk: belaster de små blodkar i nyrerne. Det er den anden hyppigste årsag, og nyresygdom kan hæve blodtrykket yderligere.
• Hjertesygdom og forhøjet kolesterol, som påvirker de blodkar, der forsyner nyrerne.
• Betændelse i nyrerne (glomerulonefritis), gentagne nyreinfektioner og arvelige sygdomme som polycystisk nyresygdom.
• Blokeringer af urinens vej ud, fx nyresten, der bliver ved med at komme igen, eller en forstørret prostata.
• Langvarig brug af visse lægemidler, fx fast brug af gigtmidler (NSAID som ibuprofen eller diclofenac) og lithium. Stop ikke med en ordineret medicin af den grund: spørg din læge, om du har brug for nyreprøver.
• En tidligere akut nyreskade, som kan efterlade varige skader.

Fordi tidlig nyresygdom ikke mærkes, anbefales det, at personer med øget risiko får taget regelmæssige prøver, også når de har det godt:

• Diabetes: et nyretjek hvert år
• Forhøjet blodtryk eller hjertesygdom
• Nyresvigt eller arvelig nyresygdom i familien
• En tidligere akut nyreskade, nyresten, der bliver ved med at komme igen, en forstørret prostata eller lupus
• Langvarig medicin, der kan påvirke nyrerne, fx lithium eller fast brug af NSAID-gigtmidler
• Alder over 60, og personer med sydasiatisk eller afrikansk baggrund, som har en højere risiko
• Protein eller blod i urinen fundet tidligere, uden kendt årsag

Spørg din læge, hvor ofte du bør testes.

To enkle prøver finder det meste nyresygdom, som regel længe før der kommer symptomer:

• En blodprøve for kreatinin, et affaldsstof, som nyrerne fjerner. Laboratoriet omregner det til en eGFR (estimeret glomerulær filtrationshastighed), som viser, hvor meget blod nyrerne filtrerer hvert minut. En eGFR under 60 i tre måneder eller mere betyder CKD, og under 15 betyder nyresvigt. Vores guide om kreatinin forklarer tallene og stadierne, med en beregner.
• En urinprøve for albumin, et protein, som raske nyrer holder tilbage i blodet. Albumin/kreatinin-ratioen (ACR) viser, hvor meget der siver ud.

Prøvesvar bruger den ene eller den anden enhed, så tjek, hvilken der står på dit. Et forhøjet svar bliver som regel gentaget for at bekræfte det, fordi motion, en infektion eller menstruation kan hæve det i et stykke tid.

Lægen kan også lave en urinstix for blod og protein, en ultralydsscanning af nyrerne og andre blodprøver som kalium og en hæmatologisk blodprøve (CBC), fordi nyresygdom kan give blodmangel.

Kronisk nyresygdom kan ikke helbredes, men behandling kan bremse den og beskytte hjertet, og jo tidligere den starter, jo bedre.

• Kontrol af blodtrykket er det vigtigste skridt. Lægen bruger ofte medicin, der også beskytter nyrerne; din læge bestemmer hvilken og hvor meget.
• Kontrol af blodsukkeret, hvis du har diabetes. Noget diabetesmedicin hjælper også nyrerne med at fungere længere.
• Kolesterolsænkende medicin, der beskytter hjertet, fordi CKD øger risikoen for blodprop i hjertet og slagtilfælde.
• Tjek altid før ny medicin, smertestillende midler, kosttilskud eller naturlægemidler, også traditionelle midler: nogle kan skade nyrerne, og meget medicin skal doseres anderledes, når nyrerne filtrerer mindre. Fortæl alle læger og apotekere din eGFR.
• Lad være med at ryge, hold dig aktiv, gå efter en sund vægt, og spis mindre salt. En diætist kan rådgive om protein, kalium og fosfat, hvis din nyrefunktion er lav.
• Drik nok til, at din urin er lys, medmindre din læge har sagt, at du skal begrænse væsken.
• Gå til dine kontroller. Gentagne blod- og urinprøver viser, om behandlingen virker.

Hvis nyrerne svigter, overtager dialyse eller en nyretransplantation deres arbejde. Dit nyreteam taler med dig om det længe før, du får brug for det.